Burgerboller opskrift...

Burgerboller opskrift…

Herhjemme elsker vi burger, og især når de er hjemmelavede 🙂 Jeg laver ofte en stor portion burgerboller, så vi kan komme nogle i fryseren så vi har til en anden god gang.

thumbnail_IMG_3904thumbnail_IMG_3910-1

Denne opskrift giver ca 10-12 pænt store burgerboller.

INGREDIENSER

  • 30 g gær
  • 5 dl lunkent vand
  • 850 g hvedemel ( Ønskes en grovere bolle, byttes noget af melet ud med groft mel )
  • 1 tsk fint salt
  • 3 spsk sukker
  • 1 dl flyende margarine eller en anden form for fedt, fx smør.
  • Sesamfør

FREMGANGSMÅDE

Opløs gæren i det lukne vand. Tilsæt sukker og salt og derefter ca. 800 g mel, Resten af melet gemmes til når bollerne skal formes. Ælt dejen grundigt, gerne 10 min med dejkrog i en røremaskine, ind til dejen er glat og smidig. Herefter tilsættes det flydende margarine og dejen ældes videre i 5 min.

Dejen tildækkes med et rent klæde og stilles til hævning et lunt sted i ca 1 time. Dejen hæver til ca dobbelt størrelse.

thumbnail_IMG_3909thumbnail_IMG_3907

Efter hævning formes dejen, med det resterende mel, til boller som trykkes flade og pensles med pisket æg og vendes derefter ned i en tallerkenen med sesam på, og derefter over på en bagplade med bagepapir. Her brugt en engangstallerken, da vi forsat er igang med at renovere vores hus og vi lever lidt sparsomt 🙂

thumbnail_IMG_3906thumbnail_IMG_3905

Lad bollerne efterhæve med et klæde over sig et lunt sted ca. 30 min.

Tænd ovnen på 225 grader varmluft og bag bollerne 10-12 min til de er gyldne ovenpå.

Denne gang lavede vi flæskestegs sandwich ud af vores boller, men en helt normal burger er også et hit herhjemme 🙂

thumbnail_IMG_3911

Velbekomme.

Kærlighed i jeres retning fra Pia.

Følg mig også på Bloglovin & Instagram.

 

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Burgerboller opskrift...