VELKOMMEN

Min blog er en personlig livsstilsblog med fokus på det som gør mig glad og 100% ærlighed hele vejen.

Mit navn er Pia og er fra år 1986, er rundet de 32 år og syntes efterhånden at antallet af grå hår er begyndt at stige mig til hoved. Og så ELSKER jeg livet 🙂

Jeg kommer oprindeligt fra Bornholm men bor nu uden for Roskilde på Sjælland sammen med min kæreste Lasse og vores to piger. Lasse har to børn fra tidligere, som bor fast hos deres mor og kommer hveranden weekend i 5 dage.

Jeg er mor til pseudotvillinger Ellienora fra december 2016 og Solveig fra Januar 2018. Der er 13 mdr imellem dem.
Lasse og jeg har været kærester siden februar 2014 – Og vi drømmer om et stort kirke bryllup.

Til dagligt er jeg på barsel med Solveig men ellers arbejder jeg som social og sundheds assistent på et plejehjem med aflastningspladser. Drømmer dog om at uddanne mig videre, men det er en anden snak:) Jeg er også uddannet i Inspiration og har en stor kærlighed for dansk design og lækre mærker til hjemmet. Elsker alt som har med boligindretning at gøre og nyder derfor at bruge tid på indretning og shoppe ting til hjemmet.

Jeg elsker at være kreativ i køkkenet, eksperimentere med nye retter, som både smager godt og samtidig passer ind i min sunde livsstil.

Jeg har gennem mange år haft en svingende yoyo vægt og været på et utal af slankekurer. Jeg har haft flotte vægttab men desværre endte de mange slankekurer i et forskuret forhold til mig selv og kosten, hvilket resulterede i en spiseforstyrrelse.
Idag er jeg ude af spiseforstyrrelsen, og har fået et sundt forhold til mad igen.
Lige nu kæmper jeg for at smide mine graviditetskilo, og jeg deler åbent ud på bloggen omkring min rejse til en sundere og mere fit krop.

Hovedfokus på min blog er derfor mit vægttab og sundhed, livet som mor samt helt almindelige hverdags ting så som kærlighed og bolig.
Der vil løbende kunne ses reklame inde på min blog, dette vil altid være markeret med reklame eller annonce så ingen er i tvivl om hvornår et indlæg indeholder reklame.
Jeg vælger kun at samarbejde med de brands som jeg kan stå inden for, og alt hvad jeg skriver vil være med mine egne ord og egne oplevelser. Ærlighed er vigtigt for mig hele vejen igenne.

Bloggen kan følges af alle, uanset om du er en kommende mor eller allerede er mor, ønsker inspiration til livsstilsændring eller blot for hyggens skyld. Her er plads til alle.

JEG VIL DELE MIT LIV SOM JEG OPLEVER DET, PIAS GODE LIV 🙂 HELT UDEN FILTER.

Jeg er som person meget ærlig, og vægter ærlighed meget høj, derfor vil jeg hele vejen igennem være 100% ærlig. Jeg håber du vil finde bloggen interessant og få glæde af noget af det jeg deler.

Du kan også følge mig og min hverdag på min Instagram profil @Piasgodeliv hvor jeg dagligt deler min hverdag med 28.000 følgere.

KONTAKT

Hvis du er interesseret i et samarbejde med mig, gæsteblogge eller blot ønsker at siger Hej eller fx. har specifikke ønsker til emner du kunne være interesseret i at læse omkring, er du ALTID velkommen til at sende mig en mail på:

Piaynielsen@hotmail.com

Rigtig god læselyst

// Pia

FullSizeRender 4